Er din cykel blevet stjålet? Dette skal du huske at gøre
Der findes utroligt mange cykler i vores lille ende af verdenen. Der findes desværre også rigtigt mange cykeltyve, som ikke kan holde fingrene for sig selv. I Danmark bliver der stjålet tusinder af cykler hvert år og det er rigtigt svært for politiet og samfundet som helhed, at gøre noget ved dette.
Det eneste man selv kan gøre, er at prøve at sikre sin cykel så godt man kan, når man forlader den på gaden eller ude foran en butik eller en banegård. Dette kan man gøre med en cykellås, men man skal være opmærksom på at det skal være en cykellås der er godkendt i den forstand, at den lever op til de udstukne standarder, fra for eksempel forsikringsselskaber og myndighederne.
Der er skrappe krav til producenterne, hvis de vil have deres lås godkendt, så ved at vælge en godkendt lås, kan føle sig en smule mere sikker. En ting der også er sikkert, desværre, er at en cykeltyv nok skal få cyklen med sig, hvis vedkommende er stædig nok. Derfor er forsikringsselskabet en vigtigt partner i alt dette. I denne artikel kan du læse mere om hvad du skal gøre hvis din cykel bliver stjålet.
Kig i området
Inden du går i panik, hvis din cykel er væk, så gå lige en tur i området og se om din cykel ikke skulle befinde sig i nærheden. Nogle mennesker tager en cykel fordi de synes det er sjovt, men får kolde fødder af forskellige grunde, og smider cyklen fra sig igen. Andre gange kan det være at tyven kommer til at ødelægge cyklen under sit forsøg på at stjæle den. Så bevar roen og start med at kigge dig omkring.
Ring til politiet
Selvom stjålne cykler ikke har ret stor prioritet ved politiet, så er det alligevel vigtigt at du anmelder cykeltyveriet og informerer dem om at din cykel er blevet stjålet. Dette er der flere grunde til. Hvis man er rigtig heldig, kan det være at en patrulje spotter din cykel, mens de er ude på patrulje. Dette er dog kun sandsynligt, hvis cyklen skiller sig ud fra mængden. En anden grund er, at hvis man ikke anmelder det til politiet, er der stor sandsynlighed for at forsikringsselskabet ikke vil erstatte cyklen.
Ring til din forsikring
Hvis man er fornuftigt og gerne vil stå bedst muligt, i en situation som denne, så skal man sørge for at have sine forsikringer i orden. Hvis man har det og man samtidig anmelder tyveriet til politiet, så er der en rigtigt god chance for at man få sin cykel erstattet, så man kan tage ud og købe en ny. Derfor skal du altid huske at have forsikringerne i orden.