Rodbehandlingen kan blive dyr, hvis man vælger den forkerte tandlæge

Rodbehandlingen kan blive dyr, hvis man vælger den forkerte tandlæge

Er du en af de mange mennesker som begår den klassiske fejl ved at kigge efter den billige tandlæge, men alligevel ender med en stor regning? Hvis det er tilfældet, så bør du kaste blikket herunder og blive klogere på hvordan du i stedet bør gøre for at spare penge på rodbehandlinger, som i forvejen er i den høje prisklasse.

Den rette tandlæge er vejen til en billig og vellykket rodbehandling

Måske undrer du dig over hvem den rette tandlæge er, og det vil vi gerne fortælle dig. Den rette tandlæge er den som udfører en rodbehandling som ikke kræver dobbeltarbejde. Dobbeltarbejde er når tandlægen, eksempelvis, udfører en utilstrækkelig rodbehandlingen som påkræver, at patienten vender tilbage til yderligere behandling, som skal rette op på mulige fejl under den første behandling. Derfor plejer vi at anbefale til folk, og nu til dig, at du vælger en tandlæge med mange års erfaring. Med mange års erfaring medfølger en højere pris, men denne pris bør ikke forhindre dig i at vælge en erfaren tandlæge, da behandlingerne i stort set alle tilfælde er vellykkede. Omvendt, hvis du vælger en mindre erfaren tandlæge, til en lavere pris, så er der større risiko for at du får et dårligere resultat, som påkræver yderligere behandling, og på den måde ender du alligevel med at betale mange penge – i nogle tilfælde endda mange flere penge end hos den mere erfarne tandlæge. Vores endelige råd: Hold dig fra de mindre erfarne og billige tandlæger – det kan blive dårligere og dyrere på længere sigt.

Især vigtigt for studerende

Hvis du tilfældigvis er studerende til dagligt, så er det højst sandsynligt begrænset med indkomst, og netop derfor bør du tage vores ovenstående råd i betragtning. Vi ser et utal af studerende, som hvert år oplever, at deres økonomi, mildt sagt, bliver ruineret grundet tandlægebehandlinger, som ikke har været velovervejede på forhånd. Studerende har, forståeligt nok, tendens til at vælge de billige tandlæger, med få års erfaring, for at spare penge, men desværre viser det sig, at de oftest begår store fejl ved at prioritere på den måde. Så hvis du er studerende, vil vi fremhæve det ovenstående råd endnu mere, da det kan være meget sværere for studerende at komme ud af en økonomisk problematisk situation end for fuldtidsbeskæftigede folk med en høj fast indkomst hver måned. Vær på forkant, og brug god tid på at finde den rette tandlæge.

Muligt at undgå en rodbehandling?

Det er altid muligt at undgå en rodbehandling, da en tandlæge ikke kan tvinge dig til behandling. Men hvis tandlægen foreslår en rodbehandling, så er det fordi at det er en nødvendighed, som du ikke bør undgå. Nødvendigheden opstår når huller i tænderne (caries) ikke bliver behandlet i tide og effektivt, hvilket kan medføre at tændernes rodkanaler bliver inficerede. Betændelsen ætser tanden og dens rod, og derfor er en rodbehandling nødvendig. En rodbehandling er en operativ behandling, hvor man fjerner tandens nerve. I nogle tilfælde sker det, at en patient får behandlet et hul i tanden (caries), men hvis hullet er stort og nærmer sig tandens nerve, så vil nerven reagere på fyldningen i tanden. Når nerven reagerer på fyldningen, oplever patienter store smerter, især ved spisning. I nogle tilfælde vil en tandlæge anbefale en rodbehandling, men alt afhængigt af smerterne, kan tandlægen også anbefale patienten at se tiden an og vurdere om smerterne aftager over 1-2 måneder. Dette skyldes, at nogle menneskers nerver i tænderne ”kan vænne sig” til fyldningen i tanden, mens andres nerver reagerer mere kraftigt og giver uudholdelige smerter, som gør en rodbehandling uundgåelig. Hvis du har smerter, som måske skyldes huller i tænderne, som ikke er blevet behandlet, så kan det være at du skal have en rodbehandling. Det er vigtigt, at du reagerer meget hurtigt på dine tænders signaler – ellers kan det ende galt for dine tænders sundhed og ikke mindst også din økonomi. Jo mere du skubber problemet væk, desto større bliver problemet og din tandlægeregning.

admin-istratoren