En sund privatøkonomi er fundamentet for tryghed og overskud i en travl hverdag, især for børnefamilier. At skabe et overblik over indtægter og udgifter kan virke uoverskueligt, men et velstruktureret budget er et effektivt redskab til at tage kontrollen og sikre, at der er råd til både faste udgifter, fornøjelser og uforudsete regninger.

At lægge et budget handler i sin enkelthed om at få et klart billede af, hvor pengene kommer fra, og hvor de forsvinder hen. Start med at liste alle familiens indtægter efter skat: løn, børne- og ungeydelse, boligstøtte og eventuelle andre indkomster.

De faste og variable udgifter

Når indtægterne er på plads, er det tid til at se på udgifterne. Disse opdeles typisk i to kategorier: faste og variable.

• Faste udgifter er de regelmæssige og ofte uundgåelige betalinger hver måned, kvartal eller år. Disse inkluderer:
  • Bolig (husleje eller afdrag på lån, ejendomsskat, grundejerforening)
  • Forsikringer (indbo, ulykke, bil, livsforsikring)
  • Forbrug (el, vand, varme, renovation)
  • Medier (internet, mobilabonnementer, streamingtjenester)
  • Institutioner (dagpleje, vuggestue, SFO)
  • Gældsafdrag (bil-lån, forbrugslån, SU-lån)
  • A-kasse og fagforening
  • Transport (pendlerkort, brændstof)
• Variable udgifter er de poster i budgettet, der kan svinge fra måned til måned, og hvor der ofte er penge at spare. Disse omfatter:
  • Mad og dagligvarer
  • Tøj og sko
  • Hygiejne og personlig pleje
  • Fritidsaktiviteter, sport og hobbyer
  • Gaver
  • Restaurant- og cafébesøg, takeaway
  • Ferie og rejser
  • Diverse (apotek, tandlæge, uforudsete småudgifter)

Et godt tip er at gennemgå de seneste tre måneders kontoudtog for at få et realistisk billede af, hvad der rent faktisk bliver brugt på de variable poster. Mange bliver overraskede over, hvor meget små-indkøb og impuls-kaffe løber op i.

Sådan får I mere luft i budgettet

Når overblikket er skabt, bliver det lettere at identificere områder, hvor der kan spares. Små justeringer kan gøre en stor forskel i det lange løb:

• Madplaner og restemad: Planlæg ugens måltider, skriv en indkøbsseddel og hold jer til den. Det minimerer dyre impulskøb. Brug rester fra aftensmaden til frokost dagen efter.
• Gennemgå abonnementer: Betaler I for streamingtjenester, I sjældent bruger, eller et fitnessabonnement, der samler støv? Opsig eller sæt dem på pause.
• Køb brugt: Børn vokser hurtigt, og meget udstyr kan med fordel købes brugt. Tøj, legetøj og møbler kan ofte findes i god stand til en brøkdel af nyprisen.
• Spar på energien: Sluk lyset i de rum, I ikke opholder jer i, tag kortere bade og undgå at lade elektronik stå på standby.

Den store post: Bilen

For mange familier er bilen en uundværlig del af hverdagslogistikken, men den er også en af de tungeste poster i budgettet. Udgifterne strækker sig langt ud over selve købsprisen eller den månedlige ydelse på lånet. Der skal tages højde for forsikring, grøn ejerafgift, brændstof, vedligeholdelse, reparationer og værditab. Det kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner om måneden. At have et klart overblik over de reelle omkostninger er afgørende for at kunne vurdere, om bilen er den rette løsning for jeres familie, eller om der findes billigere alternativer. For en detaljeret gennemgang af alle de omkostninger, der er forbundet med at eje en bil, kan du læse mere i denne guide om, hvad koster det at have bil.

Ved at tage aktivt stilling til familiens økonomi og lægge et realistisk budget, kan I ikke alene opnå økonomisk ro, men også frigøre midler til det, der virkelig betyder noget for jer – hvad end det er den næste familieferie, en større opsparing eller blot mere luft til spontane glæder i hverdagen.