En billig rejse til London

En billig rejse til London

Lider du også af den alvorlige corona-senfølge der hedder udlængsel? Så velkommen i klubben! De seneste to år er som revet ud af vores rejsekalender, og hvis ikke 2022 bliver året, hvor vi igen sætter kurs mod fjernere kyster end Danmark, så giver vi snart op.

Det er ingen hemmelighed at de seneste to år også har haft negativ påvirkning på økonomien, og i takt med at mange virksomheder – luftselskaber inklusiv – har måtte øge priserne, har mange af os også været ”mellem jobs” i en periode.

Derfor skal din første rejse post corona måske heller ikke være dit livs længste og dyreste, og det er vi her for at hjælpe dig med. Hvis først du har skaffet dig fly og hotel i London, så behøver du nemlig ikke gå længere, for at finde inspiration til resten.

Spar penge på mad i London

Ferier betyder unægtelig restaurantbesøg, og sådan skal det også være. Men alle måltider behøver måske ikke være tre-retters på hvide duge. Har du tilmeldt bestilt hotel inklusiv morgenmad, har du måske opdaget, hvor godt engelsk morgenmad mætter.

Derfor behøver frokosten ikke nødvendigvis være kæmpestor, hvilket øger mulighederne. For eksempel har Tesco, et af de største supermarkeder i England, deres berømte ”meal deals”, hvor du får mad, drikkevare og snack for en meget billig penge. Disse deals kan også med fordel benyttes, hvis du er på vej på tur ud af byen, idet Tesco er at finde på de fleste stationer.

Noget helt uvant for os danskere er desuden, at pubberne i London faktisk serverer helt udmærket mad. Uanset hvor du spiser, vil vi dog råde dig til at undgå de mest turistede steder.

Spar penge på transport i London

Der findes tre lufthavne i og omkring London, og det er bestemt ikke samme pris for transporten tur-retur. Derfor kan vi anbefale, at du tjekker dette hjemmefra og regner ud, hvilken lufthavn der egentlig kan betale sig at rejse til.

Taxaerne er cirka samme pris i London som i København, så det er formentlig ikke det transportmiddel du primært skal benytte. Dog er taxaerne nærmest verdenskendte, så mon ikke du kan unde dig selv en enkelt tur gennem byen – måske også bare som oplevelse?

London er en af de byer, som har det bedst fungerende metrosystem, og her er der virkelig penge at spare. For slet ikke at tale om alle de gevinster der er, ved at medbringe et par gode gåsko.

admin-istratoren