Sådan kommer du billigt i gang med at sejle

Sådan kommer du billigt i gang med at sejle

Sejlsport har ry for at være dyrt. Men sådan behøver det ikke at være. Der er nemlig flere steder hvor man kan sejle så meget man vil, til ganske få penge. Et af de steder er Matchrace Middelfart hvor man kun giver 2.500,- om året for at bruge bådene.

 

Der er mange måder at komme i gang med at sejle på. Ofte foregår det i en sejlerskole, og så længe det er klubaktiviteter, kan det gøres for ganske små penge. Man skal selvfølgelig have lidt tøj til regnvejrsdagene, men det behøver ikke at være dyrt sejlertøj. Et par gode gummistøvler og et sæt regntøj, så er man godt i gang. Skulle der være en ting, er det et par sejlerhandsker. Reb og kontorfingre, er ikke den bedste blanding.

 

De fleste sejlklubber har sejlerskoler der sejler i mindre både, hvor en instruktør tager på vandet med dig og dit hold, en gang om ugen. Men i Middelfart Sejlklubs sejlerskole er man så heldig at bruge Match Racing Denmarks både, som er hele 37 fod. Det sker fordi man har et samarbejde, hvor matchracecentret bruger bådene til events for virksomheder om dagen og om aftenen kan klubbens medlemmer bruge dem.

 

Efter et par år i sejlerskole og man er blevet godkendt til det, kan man frit bruge bådene. Deres system Bluefee giver adgang til en bookingportal til bådene. Og for bare 2.500,- om året har man fri afbenyttelse i aften og weekender. På den måde kan man tage på ture, eller deltage i kapsejlads. Man slipper for det dyre og tidskrævende med forårsklargøring, kranløft og polering.

 

Det er faktisk det eneste sted i landet at man har så gode muligheder. Og det er da også tydeligt når man ser på antallet af sejlere i sejlerskolen. Faktisk har klubben måtte melde udsolgt i flere år.

 

Sammenligner man det med at have sin egen båd, svarer det kun til at bundmale og polere båden hvert år. Er man 2 sammen om båden, er der også til service-dele til motoren. Man de store poster som bådplads, forsikring, slid på sejl og værditab, er der en markant forskel. En god tommelfingerregel er at en båd koster 10% af prisen at drive om året. Så køber du en båd til 150.000,- koster det dig ca. 15.000 kr. om året. Det er nok endda lidt lavt sat. Foruden det er der som minimum 2 weekenders arbejde i foråret og 2 i efteråret, hvis den blot skal holde nogenlunde stand.

 

Derfor kan det i starten være en rigtig god ting at lave sin sejlads gennem en klub. På den måde får man også netværk og en del viden tilegnet sig. Ofte er ens forestilling om hvad man vil bruge en båd til, helt anderledes end hvad virkeligheden bliver. Det er endnu en grund til at starte op på den måde.

admin-istratoren